Velkommen

Velkommen til En bogorms strikkerier.
På denne blog vil du kunne følge med i mit liv. Det vil sige du får lov til:
At se hvad jeg strikker.
Læse om bøger, som jeg har læst.
Følge med i hvordan Esben vokser.




Garnforbrug

søndag den 30. april 2017

Mad til 1 person

Min familie består jo i dag af 3, Manden, sønnen og mig selv. Men i mange år sejlede manden langfart og jeg var alene i 2½-3 måned adgangen.
Dengang fandt vi ud af er det er faktisk er ret dyrt at bo alene, hvis der ikke planlægges. Jeg er den type der meget gerne vil havde varmt/lunt til aftensmad.
Udfordring er ikke at spise frikadeller 3 dage i træk, efterfulgt af 2 dage med kødsovs.

Ideen med at dele medisterpølse  i 3 stammer fra en tidligere kollega, der boede alene og elsker mad, men ikke vil bruge alt for meget tid i køkkenet.

Vi er en familie der spiser en del ost. Det er klart billiger og man får rent faktisk ost, hvis man vælger at købe en stykke cheddar til ca. 18 kr, fremfor færdig revet "ost" (ofte lavet af palmeolie) til 10 kr. for 1 pose. 
Fordelen er et helt stykke ost kan holde i køleskabet i min. 14 dage, det kan den færdig revet ikke.

Jeg har lavet en madplan for 1 person i 14 dage. Der er beregnet ca. 100-125 gram kød pr dag, samt 100-200 gram grønt + kartofler/ris/pasta.
Jeg regner med at du har fedtstof til at stege i, salt, peber, kanelsukker, karry og mel i køkkenskabene ellers er alt fra kød til pasta og grønt regnet med i.


Jeg har på indkøbslisten skrevet tomater, peberfrugt og agurk. Det er gnave grønt til de dage hvor der mangler lidt grønt på tallerknen, er du til andet grønt er det naturligvis det du køber :-)

Madplan for 1 person i 14 dage.


Dag 1: Medisterpølse med kartofler og blomkål. Koge 2-3 kartofler ekstra til dag 2
1/3 del af 400 gram medister steges.
1/3 del af farsen presse ud og steges til frikadeller og fryse ned (ekstra mad i fryseren)
1/3 del af farsen presse ud og koges som kødboller til boller i karry til dag 5 (fryse ned)

Dag 2: Æggekage med kartofler, bacon og tomat
Æggekage af 2-3 æg, 2-3 kogte kartofler (fra dag 1) og 1 pakke bacon i skiver. Serveres med tomater, gerne på rugbrød.

Dag 3: kartoffel/blomkålssuppe med bacon
1 pakke bacon strimles og steges og tages af. I fedtstoffet steges 2 store bagekartofler i tern og 1 løg i tern i 3 min. Tilsæt vand/bouillon til kartoflerne er dækket.  Efter ca. 10 min. Tilsættes blomkål i små bukkerter (100 gram).
Når kartoflerne er møre blendes suppen, smag til med salt og peber, drysse med bacon.

Dag 4: Grydestegt kylling med blomkål og kartofler. Evt. agurkesalat eller rabarberkompot.
Spis 1/4 del af kylling, resten af kødet fryses i 3 poser. (dag 7, dag 14 + 1 ekstra portioner)
Kylling laves uden persilefyld.
Er det uoverskueligt at lave en hel kylling, kan der købes inderfil/bryster, 1 portion steges på panden i dag.  Resten fryse råt ned.

Dag 5: Boller i karry med ris og råkost.
Karrysovsen laves med ½ æble og det andet ½ æble blandes med revet gulerod til råkost.
Dag 6: Hakkebøf med spejlæg, bløde løg, stegt champignonger (100-150 gram) og kartofler
400 gram oksekød. Brug ca. 100 gram til bøffen. De 300 gram fryses ned og bruges dag 11

Dag 7: Kyllingekarrysuppe.
100 gram champignonger skæres i tern og steges sammen med 1 løg i tern, tilsæt karry og 1 spsk. Hvedemel, mel vendes rundt og hæld ½-1 l. bouillon på.
Kylling i strimler/tern (fra dag 4) tilsættes sammen med 1 gulerod i tern. Suppen koges i 8-10 min. Tilsæt suppe-pasta-horn og koge suppen i den tid pasta skal have (ofte 3-5 min.)
Smag suppen til. Har du en slat fløde kan den bruges her.
Hvis du bruger rå kylling, koges kylling stykkerne i 5-8 min før de tilsættes suppen.

Dag 8: Kortelet i fad med dåsetomat, løg og gulerod med ris.
Brug den 1 kortelet i dag og skær nr. 2 i tern og frys til dag 13

Dag 9: Tunfrikadeller med wokgrønt (½ pose)
1 ds. Tun i vand (drænet), blandes med 1 lille fint revet løg, 1 æg, 1 spsk. Mel, salt og peber.
Steges til små deller og steges i 3-4 min.på hver side.

Dag 10: Risengrød
 
Dag 11: Kødsovs med kartoffelmos
Kød fra dag 6 bruges til en dobbeltportion kødsovs. Rev gerne 1 gulerod ned i sovsen.
Kartoffelmos af 1 bagekartoffel.
Halvdel af kødsovsen gemmes til dag 12

Dage 12: Tortilla med kødsovs
Pak 2-3 tortillas med kødsovs og lunes i ovn med revet ost og gnave grønt

Dag 13: Gris på pande med wokgrønsager
Kortelet i tern fra dag 8 og resten af wokgrønsagerne fra dag 9 steges på panden.

Dag 14: Tortilla med kylling fra dag 4.
Lun 2-3 tortillas og fyld med kyllingestykker og grønt.

Du har nu stadig 1 portion frikadeller og 1 pose kylling i fryseren.



Indkøbsseddel:

1 pk. Medister a 400 gram 25 kr.
1,5 kg kartofler 12 kr.
1 blomkål 10 kr.
6 æg 15 kr.
3 pk. Bacon 15 kr. (du har 1 pk i overskud)
Tomater 10 kr.
Bagekartofler (3 stk.) 10 kr.
Grønsags bouillon 6 kr.
1 hel kylling 50 kr.
1 kg. Ris 10 kr.
2 kg. Gulerødder 10 kr.
1 æble 2 kr.
1 kg. Løg 8 kr.
400 gram hakke okse 20 kr.
250 gram champignoner 12 kr.
Pastasuppehorn 10 kr.
2 kortletter 20 kr.
1 ds. Tun 5 kr.
Wokgrønt frost 12 kr.
Grødris 6 kr.
Sødmælk 8 kr.
2 ds. Tomat a 3 kr. 6 kr.
Tortilla 15 kr.
Ost til at rive 18 kr.
2 Agurk a 5 kr. 10 kr.
Peberfrugter 10 kr.
I alt 320 kr. Ca. 23 kr. pr. dag
Priserne er fra Netto. 

Jeg håber at denne madplan kan hjælpe dig lidt på vej og give inspiration til din hverdagsmad :-)
 

søndag den 2. april 2017

Gulerodsboller med havregrød

Det at leve på en sten er ikke nemt, men det er desværre realiteten for mange der modtager SU, kontanthjælp, førtidspension eller er på integrationsydelse.

Jeg ved også hvor svært det er, når man kun er 1 person i husstanden og man gerne vil havde varmt mad hverdag. Det kommer der et indlæg om senere.

Et sted at "spare" er ved at bage selv.
En pose boller/grovbrød i Netto koster 10-15 kr. og jeg synes ikke de mætter nok. Her kan du bage 20 boller for det samme som 1 pose med 6 boller koster.

Det første I får er opskriften på de morgenmadsboller som jeg har bagt i mere end 2 år nu.
Der bliver ca. 20 boller ude af en portion og de er gode at fryse ned.

Gulerodsboller med havregrød



Havregrøden:
                             
2 dl havregryn
4 dl vand
50 g smør

Øvrige ingredienser:

3½ dl vand
1 tsk. salt
2 spsk. Honning eller sukker
50 g gær
200 g fint revet gulerod
600 g hvedemel
500 g andet mel*

Lav havregrøden.
Havregrøden hældes i en rørskål og vand, salt og honning røres i – når grødmassen er ca. 37 grader (lillefinger varmt), røres gæren i.
Tilsæt resten af ingredienserne – hold lidt af hvedemelet tilbage.
Dejen røres på rørmaskine i ca. 5 min – til dejen slip skålens kant.
Dejen sættes til hævning i 1 time.
Dejen formes til 20 boller og sættes til hævning i 30 min.
Bages ved 225 grader i 12-15 min.

* Andet mel kan være hvid hvede, manitoba, ølandshvede, durm osv.

Der kan tilsættes 100 g solsikkekerne.

Til variation bruger jeg nogle gange 1 dl. færdigblandet mysli med nødder og rosiner og 1 dl. havregryn. 
½-1 dl rugflager i stedet for samme mængde havregryn er også en mulighed - prøv dig frem :-)

Her er regnestykket, hvis alt skal købes:
1 pk. gær 1 kr.
1 pk. smør 12 kr.
1 kg. havregryn. 10 kr.
2 kg. hvedemel. 10 kr.
2 kg. manitoba mel 10 kr. (Netto) eller 500 gram durum 5 kr. (Netto)
2 kg. gulerødder 10 kr.
i alt 53 kr.

Prisen for at bage 1 portion når ingrediensernes er i hus:
1 pk gær 1 kr.
1/5 pk smør: 2,5 kr.
2/33 del havregryn 1 kr. (1 dl er ca. 30 gram)
1/3 del hvedemel 3,5 kr.
1/4 andet mel 2,5 kr.

200 gram gulerod 1 kr.

Så er prisen ca. 11,50 kr. = 0,58 pr. styk.

Jeg regner med at sukker og salt er i huset.

God bagelyst :-)

søndag den 29. januar 2017

Spektakelstrik

Før jul så jeg første gang Spektakelstrik af Mie Firring Christensen. Bogen kom på ønskesedlen, men den komme ikke under juletræet, så da jeg så den på tilbud hos Garnudsalg ja så kommer den i kurven sammen med lidt garn derfra.
På forsiden af bogen er der en bluse med takket på ærmerne og den var jeg nød til at prøve at strikke. Heldigvis var Esben med på at blusen skulle være til ham, det er ellers kun strømper han pt. vil havde af hjemmestrik.
Han udvalgt selv garnet og så gik jeg i gang med at strikke. I bånd og grund er det en helt almindelig raglanbluse strikket nedefra og op.
Den første udfordring jeg fik, var at jeg ikke ejet strømpepind 5½ mm, så der måtte bestilles et sæt og 3 lange dage før jeg kunne strikke ærmer. I mens strikkede jeg en hue med takker, så havde jeg prøve teknikken af før ærmer skulle strikkes.

Strømpepindene kom og ærmerne blev strikket.... og en lille fejl i opskriften, antallet af masker der skal lukkes af på ærmet er forkert i str. 5-6 år. jeg har ikke tjekket de andre str., men har sendt en lille besked til Mie og så kommer der nok en rettelse, eller en forklaring på hvordan hun er nået frem til det antal masker.
Ærmer og bærestykket bliver strikket sammen. Jeg har valgt at strikke raglan med en maske før og efter markøren hvor der skal tages ind og ikke som opskriften siger og der skal tages ind lige før og efter.
Maskerne til takkerne blev samlet op. Jeg samlede op til en tak for lidt med vilje, da Esben ofte bøjer ærmet lidt op.
Jeg tænker at den bliver et hit. Hvis den skal strikkes igen vil jeg nok vælge at strikke ribkant i stedet for rillekant.
Der er et par andre søde modeller i bog, som nok bliver strikke på et tidspunk.

Jeg har også strikket lidt huer i januar ud over den med Dino-takkerne:




Vesten uden navn

Jeg er blevet færdig med 2 version af den vest, hvis opskrift efterhånden har været langt tid under vejs.
En i garn fra Hjelholt med forhøjet nakke og længer bagpå:
En i yak-garn fra Garnudsalg (garnet er købt for længe siden og kan ikke fås mere), men nøj det er blødt og dejligt og ikke mindste varmt :-)
Den har fået T-shirts ærmer og hul-mønster i bærestykket
Den har begge været i brug og jeg er glade for dem.

mandag den 2. januar 2017

Godt nytår

Jeg er her :-)
Det sidste halv år har været travlt og lysten til at side bage skærmen har ikke været særlig stor, når jeg er kommet hjem fra arbejdet.
Jeg har strikket, optællingen for året viser at det er blevet til 8.583 gram strik fordelt på 98 projekter.
Så jeg tænker at målet for 2017 også må blive 8 kg, som det var i 2016.

Jeg pusle med en ny opskrift på en voksen vest strikket oppefra og ned, for dem elsker jeg at bruge selv så hvorfor ikke lave en opskrift til glæde for alle andre ;-)
Jeg mangler lige at strikke en størrelse igennem med et par forslag til hvordan man selv kan bygge videre på opskriften, for den er tænkt som en basisopskrift. Så skal de afsted til teststrikning.